Uge 23 spørgsmål Skip to content

Cart

Your cart is empty

Samsovning

Uge 23 spørgsmål

Spørgsmål:

Vi samsover med vores søn på 2 år, og vi trives med det. Men om lidt kommer lillesøster, og jeg er i tvivl, om vi bør flytte min søn på eget værelse, så hans søvn ikke bliver ødelagt?

 

Svar:

Vi havde samme bekymring, da vores andet barn kom til verden, og derfor kom storebror faktisk på eget værelse. Det holdte dog ikke længe, for det føltes helt forkert for mig, at han skulle ligge derinde helt alene, når vi andre lå sammen. Derfor tog vi ham tilbage ind i familiesengen, og dér sover han stadig på 7. år.
Der var en ganske kort tilvænningsperiode, hvor han vågnede af lillebrors gråd, men heldigvis lå far jo lige ved siden af, klar til at hjælpe ham videre i søvnen med en lille beroligende hvisken at “mor passer på lillebror”.
Så snart han havde lært, at der blev taget hånd om lillebror, registrerede han slet ikke lydende længere.
Mit råd vil derfor være, at hvis I trives med, og ønsker, at samsove alle fire, så gå efter det! Men snak også på forhånd om, hvad løsningen skal være, hvis ikke det fungerer. Skal storebror på eget værelse? Eller skal I dele Jer op, så far sover med storebror og mor med lillebror? En plan B og fælles forventninger kan give ro hos alle parter.

Sara, omvandrende søvnleksikon og medstifter af LALATOTO.

Read more